torsdag den 2. maj 2013

Er du er interesseret i kunst? - så tjek Josep Puigmartí ud

Hej - hvis du er interesseret i kunst kan jeg anbefale dig at se på den kunst som den spanske kunstner Josep Puigmartí har lavet. Her er en tidligere artikel som handler om mit møde med Josep og nærmere information om ham. Du kan finde massevis af hans billeder ved at søge på hans navn eller f.eks. gå ind på dette website (hvor kun en meget lille andel af hans værker vises).

 
Christian Mørck: Mit møde med en af verdens største kunstmalere Josep Puigmartí




Christian Mørck vidste ikke at hans nye ven var en af verdens største nulevende kunstnere! » Det var som om vores sjæle allerede kendte hinanden. Senere fandt jeg ud af at han har malet 12 år sammen med Salvador Dalí og bidraget til at udvikle surrealismen ligesom han på ny vækkede min interesse for kunst«.

Forretningsmanden Christian Mørck også kaldet ”Skipper” var på Art Hotel Estella ved havnen i Sitges og nød en kop kaffe da hans blik pludselig mødte en ældre herre med make-up, paryk og en høj hat.

»Han så meget excentrisk ud og jeg kunne ikke undgå at se på ham. Da vores blikke krydsede var der ingen tvivl om at vi måtte begynde at tale sammen «.

Josep Puigmartí er i dag 80 år gammel og har mere end 68 års kunsthistorie bag sig. Han har rejst og udstillet over det meste af verdenen. I en alder af 11 år udstillede Puigmartí første gang sin kunst og som 24 årig i året 1956 udstille han officielt første gang på Gaudi´s verdensberømte Syra Gallaries i Barcelona.

» Josep er en helt utrolig personlighed. Jeg glemmer aldrig at han den første dag jeg mødte mig sagde ”Gi slip på alt hvad du ejer eller besidder. Hvis du f.eks. ejer ting som en bil, hus, møbler, båd osv. så binder du alt for meget energi i det. Energi til at betale for det, energi til at benytte det, energi til at bruge og reparere det, bekymre dig om det, forsikre det osv. Først når du formår at give helt slip på den materielle verden bliver du fri – helt fri”. Det lyder jo smukt og rigtigt når Josep sagde det. Men det vilde er at han rent faktisk efterlever det i sit eget liv.

» Josep eller Pepe som jeg kalder ham i dag provokerede på en skøn og positiv måde med hans livssyn. Når man efter en lille eventyrrejse i Spanien kommer hjem til >hamsterhjulet< i Danmark, hvor samfundet over det meste er afsporet og kun handler om det materielle, så kommer udfordringerne og fristelserne jo flyvende, og så er det en stærk udfordring at efterleve den frihed som Pepe opfordre til «.

En af Spaniens mest anerkendte kunstkritikere, Francesc Miralles, kalder Puigmartí for ”et geni og en af verdens største nulevende kunstnere”.  Puigmartí er også kendt for at have malet sammen med Man Ray, Marcel Duchamp, Casamada og Francoise Rey. I flere sammenhænge er Puigmartí desuden blevet sammenlignet med moderne kunstnere som Pablo Picasso, Alexander Calder, Andrè Masson og selvfølgelig Salvador Dali som han har lavet flere fælles kunstværker med.  

» Allerede den første dag jeg mødte Puigmartí inviterede han på besøg i hans hemmelige og private atelier i Sitges. Det er det mest surrealistiske og vildeste jeg nogensinde har oplevet indenfor kunstens verden. Et privat kunstmekka, med kunst fra seks årtier, skulpturer i alle former og verdensklasse kunst i alle retninger skaber en ubeskrivelig stærk oplevelse, så stærk at man har behov for at gå ud og trække frisk luft for at klare oplevelsen «.

Det anerkendte forlag Editorial Mediterrània, der er kendt for at udgive minibiografier om verdens store kunstnere, har valgt at udgive et bokssæt kaldet ”The 5 Masters” med biografier på Picasso, Dali, Josep Puigmarti, Gaudí, og Miro. Bøgerne udgives over hele verden på spansk, catalansk, fransk, engelsk og kinesisk.

» Mit første møde med Puigmartí var så kraftfuld og intens at jeg oplevede ham som en nulevende H.C. Andersen indenfor hans fag. Da jeg begejstret fortalte Josep at jeg følte sådan steg energien helt vildt i lokalet hvorefter Josep besvimede. Min gode ven Kim greb ham heldigvis men ellers var han gået i gulvet. Så intens var energien i lokalet «.

En af verdens største private kunstsamlere og tidligere ejer af Museo Thyssen i Madrid, Baronesse von Thyssen, er stor fan af Josep Puigmartí og har investeret i flere af hans værker og besøger ofte hans permanente udstillinger på Arts Hotel i Sitges.

» Pepe er årsagen til at jeg på ny genopdagede kunstens verden i mit liv. Årsagen fandt jeg efter mødet med Puigmartí. Jeg havde igennem mange år i starten af halvfemserne begyndt at samle på kunst, men alt blev desværre stjålet på én gang fra min lejlighed i Bredgade og jeg fik aldrig forsikringen godtgjort. Jeg havde helt glemt og udelukket denne verden i mere end et årti i mit liv og det var selvfølgelig fordi jeg mistede alt det jeg havde samlet. Jeg er dybt taknemmelig for at have Pepe som min personlige ven i dag og for alt det han har lært mig. Jeg har været nede og besøge ham ca. 15 gange de sidste 7 år ligesom han har været og besøge mig i Danmark. Det er smukt og berigende at have en ven som ham der i dag er over 80 år«.

Faktaboks:
Få mere viden om kunstneren på www.joseppuigmarti.com eller søg på Google på ”josep puigmartí” og find tusindvis af websider, blogs m.m. om ham.

2 kommentarer:

  1. Hej Christian
    Dejlig beskrivende læsning. Vi mødte Josep i 2012 i Sietges, havde en fin snak med ham, og han signerede 2 bøger med en personlig hilsen til Flemming og jeg.
    Vi vil kontakte AROS i Aarhus for at høre om den kan/vil lave en udstilling med ham, fordi folk som ikke kender hans billeder bør få muligheden for det.
    MVH
    Aase Laursen

    SvarSlet
  2. Hej Aase, det lyder spændende. Lad mig vide såfremt der er en mulighed herfor. I København har vi netop modtaget 40 originale værker som evt. kunne udstilles i Århus. Du kan skrive e-mail til mig på skipdk @ gmail.com Kh. Christian

    SvarSlet